Debat     Galleri     Log in
Verners Bilsyn klarer nu også lastbiler og andre store køretøjer

Af Journalist Ronald Nielsen, MedieKontoret

Efter åbningen af endnu en synshal kan Verners Bilsyn nu også klare test og syn af selv de allerstørste køretøjer som lastvogne, sættevogne, busser og påhængsvogne. Den nye synshal, der er indrettet i et stort, tidligere lastbilværksted på Fabrikvej 16, et er et supplement til synshallen på Vævervej 28, hvor Verners Bilsyn startede for et par år siden.

- På Fabrikvej kan vi nu teste og syne biler i alle størrelser - fra de mindste personvogne og campingvogne til de største lastvogne og sættevogne. Vi har bl.a. investeret i et stort udvendigt anlæg til bremsetest af de store køretøjer. Anlægget er med synsgrav og alt nødvendigt måleudstyr, så vi ved simulering kan gennemføre en fuldkommen test af køretøjerne uden, at de behøver være lastet. Det er en stor fordel for vognmænd og andre, som nu også kan få deres køretøjer til syn uden for normal arbejdstid. Synshallen på Fabrikvej er nemlig også åben lørdag fra kl. 9 til 14, siger indehaveren, Verner Poulsen.

Danskejet og fleksibel
Sammen med synsinspektør Jan Dalsgaard har han selv sit daglige arbejde i synshallen på Vævervej, hvor man kan få synet alle køretøjer op til 3500 kg. Morten Hjorth står for driften af den nye synshal på Fabrikvej.

- Verners Bilsyn er en lokal, danskejet bilsynsvirksomhed, som vægter kvalitet, service og en høj grad af fleksibilitet. Vi har drive-in uden tidsbestilling - og det vælger de fleste af vores kunder. Men man kan også vælge at bestille tid til syn, enten på telefon eller på hjemmesiden - www.vernersbilsyn.dk, slutter Verner Poulsen.

 

<-- Tilbage