Debat     Galleri     Log in
Viborg kommune vŠlger Skoda Fabia til hjemmeplejen

Af Journalist Ronald Nielsen, MedieKontoret

Skoda Fabia GreenLine vil blive en markant del af bybilledet i Viborg kommune næste år, når alle hjemmeplejens 64 nye biler bliver taget i brug. Efter en grundig vurdering af mulighederne på markedet har Viborg Kommune valgt Skodas velkendte Fabia, der i mange år har været blandt de mest solgte biler herhjemme.

En af forklaringerne på, at valget er faldet på netop Fabia i Greenline versionen er, at bilen tager hensyn til miljøet. Den kører hele 24,4 km på en liter brændstof og har et CO2 udslip på kun 109 g/km. Fabia GreenLine har endvidere partikelfilter.

Salgsansvarlig Ole Th. Nøhr fra Skoda i Viborg er selvfølgelig meget glad for at skulle levere de mange Fabia GreenLine til kommunens hjemmepleje.

- Vi har i tæt samarbejde med Skoda Bilfinans sammensat et rigtig godt tilbud til Viborg kommune, der indebærer, at vi skal levere i alt 64 Fabia GreenLine, alle i den populære hvide farve. Hele processen har været rigtig god og lærerig for os, og vi er sikre på at kunne leve op til de høje forventninger, hjemmeplejen har til Skoda i Viborg, siger Ole Th. Nøhr.

Miljøvenlig, billig og funktionel
Hjemmeplejen i Viborg begrunder valget af netop Fabia GreenLine med, at netop denne bil opfyldte de mange

krav, man på forhånd havde beskrevet i udbudsmaterialet. Kravene fokuserede blandt andet på miljøvenlighed, brændstoføkonomi og driftssikkerhed. Sidst, men ikke mindst skulle bilen være funktionel og fleksibel og tilbyde de mange forskellige chauffører en komfortabel arbejdsplads.

Skoda Fabia har siden introduktionen konstant været en af danskernes foretrukne biler. I øjeblikket er Fabia den næst mest solgte bil herhjemme ikke mindst som følge af den store succes, Fabia GreenLine versionen er blevet. GreenLine versionen var i 2008 den mest solgte Fabia model.

 

<-- Tilbage