Debat     Galleri     Log in
Med en komfortvarmer kan du slippe for dyre og miljøblastende koldstarter

Af Journalist Ronald Nielsen, MedieKontoret

To daglige koldstarter slider lige så meget på en bil som 20.000 kørte kilometer og reducerer således motorens levetid dramatisk. Samtidig belastes miljøet. De to første minutter efter en koldstart forurener bilen allermest, bl.a. fordi katalysatoren ikke virker optimalt. Det er ikke nogen løsning at starte motoren og lade den løbe sig varm i tomgang, for det giver en lige så stor miljøbelastning.

- I stedet er løsningen at få installeret en komfortvarmer i bilen, siger Henning Laustsen, der på Marsk Stigs Vej i Viborg driver firmaet H. & C. Laustsen, et specialværksted, som bl.a. sælger og installerer Webasto komfortvarmere.

Større sikkerhed
Komfortvarmeren forvarmer ikke alene kabinen, så man på selv en kold dag kan sætte sig ind i en lun bil, men også motoren. Det kan spare omgivelserne for op til 65 procent af de forurenende stoffer i udstødningen.

Man kan enten aktivere komfortvarmeren på et forud indstillet tidspunkt eller vi fjernbetjening eller mobiltelefon. Den bruger lidt af bilens brændstof, men varmer til gengæld inden for en halv time bilens vandsystem op, så både motor og kabine er varmet igennem, når man skal ud at køre. Resultatet er, at bilen starter nemmere og renere, ligesom der er fuldt udsyn fra første færd.


En komfortvarmer forvarmer ikke alene kabinen, men også motoren siger Henning Laustsen og Claus Madsen

Det giver større sikkerhed. Både for én selv og for de øvrige trafikanter.

- Netop nu hvor vinteren er på vej, er det særligt aktuelt med en komfortvarmer, som vi kan installere i stort set alle bilmærker og -modeller. Prisen ligger typisk fra cirka 11.000 kroner og opefter, oplyser Claus Madsen, som i det daglige står for montagen af komfortvarmerne.

<-- Tilbage