Debat     Galleri     Log in
BS Automobiler giver op til 18 års garanti på SUVO rustbeskyttelse

Af Journalist Ronald Nielsen, MedieKontoret

Det omskiftelige danske vejr og ikke mindst vintersaltningen på vejene stiller store krav til vores biler. Så det gælder om at passe godt på dem, og det gør man ikke mindst ved en effektiv rustbeskyttelse.

- Nu hvor det er blevet efterår, er det også højsæson for at få sin bil rustbeskyttet. Det er der både sund fornuft og rigtig god økonomi i. En sund bil uden rust lever længere og er langt mere sikker end en bil, som ikke er blevet rustbeskyttet, siger Børge Sørensen, der driver et SUVO Anti-Rust Center i forbindelse med sin bilforretning, BS Automobiler i Ørum.

For nye biler yder SUVO op til 18 års garanti mod rustgennemtæring. Det forudsætter, at bilen behandles første gang inden for de første 12 måneder, regnet fra første indregistreringsdato, Herefter skal den behandles hos SUVO hvert andet år. Er bilen mellem 13 og 24 måneder, inden den behandles første gang, gælder garantien i 17 år og så fremdeles.

- Garantien følger bilen og ikke ejeren, En ny ejer har altså mulighed for at videreføre ordningen. Det har positiv indvirkning på prisen, hvis man på et tidspunkt sælger sin bil, siger Børge Sørensen.

Henter og bringer gratis
SUVO Anti-rust-behandlingen varer to dage, og som noget nyt tilbyder BS Automobiler nu at hente og bringe biler, der skal SUVO-behandles. Det gratis tilbud gælder biler inden for en radius af 20-25 km fra Ørum

 


For nye biler yder SUVO op til 18 års garanti mod rustgennemtæring, siger Børge Sørensen 

- Der føres løbende kontrol med, at vi lever op til de strenge kvalitetskrav, der stilles til SUVO Anti-Rust Centrene. Hvert år udtages et betydeligt antal biler til garantikontrollen, der udføres af Applus Bilsyn, oplyser Børge Sørensen.

Han tilføjer, at selv om det er en klar fordel at starte med regelmæssig rustbeskyttelse, når bilen er ny, så er det sjældent for sent, selv m man først kommer i gang, når bilen har nogle år på bagen.

<-- Tilbage