Debat     Galleri     Log in
Dahl Pedersen præsenterer ny firehjulstrækker fra Renault

Af Journalist Ronald Nielsen, MedieKontoret

Indtil nu har Renault aldrig haft en rigtig fuldblods firehjulstrækker. Men det er der nu rådet bod på. Den franske bilproducent har netop lanceret sin første vaskeægte 4x4'er - Koleos - som fra og med fredag den 19. september kan ses - og købes - hos Dahl Pedersen A/S, Holstebrovej i Viborg.

- Koleos har alt, hvad man kan forlange af en rigtig firehjulstrækker: Kvalitet, køreglæde og seje off road-egenskaber. Samtidig er det en bil med maksimal sikkerhed. Således har den lige fået de maksimale fem stjerner i EuroNCAP's kollisionstest, oplyser salgskonsulent Jesper Hvas Sørensen fra Dahl Pedersen A/S.

Fleksibel og rummelig
Fleksibilitet, komfort og rummelighed er nøgleordene i den 4,52 meter lange og 1,85 meter brede Koleos. Er der fuldt besat på alle fem sæder, har bilen plads til 450 liter bagage. Er man kun to ombord, kan man med et enkelt greb folde bagsæderne ned i bunden af bilen - og så er der plads til hele 1380 liter bagage. Ved at lægge ryglænet på forsædet ned kan man transportere ting på op til 2,60 meters længde.

- Koleos er således perfekt, når man skal transportere store, tunge eller lange ting. Men samtidig er det en fuldblods Renault med en masse af de bilmæssige lækkerier, som mærket er så kendt for.


Jesper Hvas Sørensen glæder sig til at præsentere den nye Koleos for kunderne. Her har han dog taget plads ved en Renault Mégane Coupé Cabriolet.

Flere af elementerne i instrumentbordet genkender man således fra den nye Renault Laguna, ligesom Koleos byder på maksimal personbilskomfort for alle fem passagerer, siger Jesper Hvas Sørensen.

Koleos fås både i en diesel- og en benzinmotor-version. På dieselsiden kan man vælge mellem en 2.0 liters udgave, der yder 150 hk, og topversionen med 175 hk. Benzinmotoren er en 2.5 liters stærk sag med 170 hk og kan både fås med manuel og automatisk gearkasse.

Prisen: Fra 406.900 kroner og opefter.

<-- Tilbage