Debat     Galleri     Log in
Motorhjørnet giver Suzuki - købere endnu mere for pengene

Af Journalist Ronald Nielsen, MedieKontoret

Er du til MC, og køber du Suzuki hos Motorhjørnet i Viborg, kan du nu få endnu mere for pengene. Den viborgensiske forhandler, der ligger ud til Indre Ringvej, er nemlig blandt stifterne af en ny sammenslutning af førende Suzuki-forhandlere i Danmark. MC-Giganten hedder samarbejdet, der foreløbig omfatter ni danske forhandlere.

- Målet med MC-Giganten er at give vores kunder den bedste service og de mest fordelagtige tilbud på nye og brugte motorcykler. Som medlem af MC-Giganten giver vi op til fem års garanti på nye motorcykler, og vi er med i en landsdækkende garantiservice for brugte MC'er. Ligeledes har kunderne mulighed for at få leveret en hvilken som helst MC, de finder på MC-Gigantens hjemmeside, hos deres lokale forhandler. Det kan spare dem for en del besvær i forbindelse med en handel. Herudover tilbyder vi i samarbejde med Suzuki MC Partnere hjælp og rådgivning om finansiering og forsikring samt grundig vejledning inden for dæk, beklædning og sikkerhedsudstyr, fortæller Motorhjørnets indehaver Morten Andersen.

Stort salg af racing-cykler
I de senere år har Motorhjørnet oplevet et stigende salg af racingcykler.


Målet med MC-Giganten er at give vores kunder den bedste service og de mest fordelagtige tilbud, siger Morten Andersen.

Det vil sige sportsmodeller med hurtig acceleration, lav vægt og gode bremseegenskaber.

- Det er folk i alle aldre, som i dag køber racingcykler. Dog næsten ingen helt unge kørere. For dem er forsikringen nemlig så dyr, at de på forhånd reelt er afskåret fra at købe en racingcykel, indtil de er fyldt 25 år, slutter Morten Andersen.

<-- Tilbage