Af Journalist Ronald Nielsen, MedieKontoret - Der er masser af dejlige steder i Europa, som det er værd at køre til. Men skal vi fremhæve et enkelt, må det blive Napoli-bugten og Amalfikysten i Italien. Her er det så smukt, at det næsten ikke kan beskrives. Det skal opleves. Begejstringen for det natur-skønne Syditalien - og de mennesker, som bor der - næsten lyser ud af øjnene på Laila og Poul. To viborgensere omkring de 60, der hver sommer spænder deres Seat Toledo foran Hobby campingvognen og tager på opdagelse i Europa. Normalt har de et mål for øje, inden der fløjtes til afgang. Men målet i sig selv er ikke så afgørende. Det vigtigste er de oplevelser og den afslapning, de får undervejs. Af sted seks-syv uger - Vi elsker at bade og tage sol. Også derfor kører vi så muligt langs vandet og tager så afstikkere ind i landet. Vi har altid cyklerne med og bruger dem flittigt, når vi skal opleve de om-råder, hvor vi gør holdt. Så besøger vi den lokale vinbonde og køber ind på markederne eller i de lokale supermarkeder. Sikke nogle råvarer, man så kan få.
|
- Storbyerne oplever vi også, men som regel vælger vi en rolig plads lidt uden for byen og tager så de lokale busser eller tog ind til byen. Det er meget mere afslappende end selv at køre rundt i for eksempel Rom eller Barcelona, siger Laila og Poul. Til Kroatien i år - Normalt er vi af sted fra begyndelsen af juni til midten af juli. Altså inden det helt store ferie-ryk, hvor der ikke er så mange hverken på landevejene eller på campingpladserne. Samtidig er der lavere priser på campingpladserne. I hvert fald når man som vi benytter de to favorable rabatordninger Cam-ping Cheque og Camping Card, som man begge kan finde på nettet, slutter Laila og Poul. |