Debat     Galleri     Log in
Nu sørger HovwdiAudi også for vellyd i din bil

Af Journalist Ronald Nielsen, MedieKontoret

Skal du have vellyd i din bil, så er viborgensiske HovwdiAudi nu også leveringsdygtig inden for dette område.

- Vi er netop begyndt at forhandle Pioneer bilradioer samt JBL forstærkere og højttalere. Det er to anerkendte mærker, som både henvender sig til unge, der skal have "fuld hammer" på musikanlægget i bilen, og til det mere modne publikum, som "bare" skal have en god lyd, når de hører radio eller spiller musik i bilen, siger Kim Nedertorp, som er daglig leder af HovwdiAudi-butikken, der ligger på Vognmagervej i Viborg.

Reservedele, tilbehør og udstyr
HovwdiAudi, der er en del af J.P. Group, blev oprettet i 1996. Fra starten var formålet udelukkende at sælge og distribuere reservedele til tyske bilmærker som Volkswagen, Audi, Skoda, Porsche, Seat, Opel og siden også Ford, Mercedes og BMW. Reservedelssalget er fortsat hoved-aktiviteten for HovwdiAudi, der dog løbende har udvidet sit produktsortiment med tilbehør og udstyr. Senest altså bilradioer og musikanlæg.

 

 


Vi er netop begyndt at forhandle Pioneer bilradioer samt JBL forstærkere og højttalere, fortæller Kim Nedertorp

- Som det altid har været gældende, har vi både grossister, autoværksteder og private som kunder. Ud over de mange, der kommer i vores forretning, har vi et meget stort salg via vores hjemmeside, der jo har åbent alle døgnets 24 timer. I dag tegner nethandel sig for cirka 70 procent af vores omsætning, fortæller Kim Nedertorp.

<-- Tilbage